UDVIKLINGSPROJEKT – Video i udviklingen af relationskompetence og kropsligt lederskab (det professionspersonlige).

Relationsdannelse:

Ifølge Louise Klinge er relationskompetence ”den evne, vi alle i forskellig grad besidder til at indgå i positive samspil med hinanden (Klinge 2016, p. 46)”, som pædagog eller pædagogisk assistent er det essentielt at være bevidst om sit ansvar og rolle i dannelsen af positive samspil, for at muliggøre dannelse, læring, udvikling mv. Et argument og en ”knowledge” som jeg ud fra diverse teoretikere vil argumentere for er forankret kropsligt.  Med udgangspunkt en kropsfænomenologisk tilgang - en kropslig væren-i-verden (M. Ponty 1962/2004) – kan jeg teoretisk og empirisk argumentere for, at kroppen en del af pædagogens faglighed (Jensen 2014), men også en central del af ”det professionspersonlige” for alle professioner som arbejder relationelt (Winther 2012, Berg 2018). Men som Jensen problematiserer, kan kropsligheden dermed også den ”tavse viden” – det praktiske mesterskab – til tider være […] en så fundamental del af relationen, at den næsten unddrager sig opmærksomhed – og bliver taget for givet. (Jensen 2014, intet sidetal.)    

Et af læringsmålene på pædagoguddannelsens grundfaglig handler netop om pædagogens rolle i det relationelle arbejde: … reflektere over forudsætninger og vilkår for pædagogers professionelle dømmekraft og vurdere pædagogers […] egen rolle i relationelt arbejde” (Studieordning jan 2019, p 44).

Hvis pædagogstuderende skal kunne vurdere egen rolle i eget arbejde, har jeg sat fokus på at dette uundgåeligt også må hænge sammen med at øve de studerendes kompetencen til at indgå i positive sammenspil med andre (relationskompetence jf. overstående). Her ser jeg en sammenhæng med kommunikation og relationer, da pædaogen har ansvar for relationen i det asymetriske forhold imellem pædagog og barn/borger, ikke omvendt. Winter henviser i hendes forskning af ”det personprofessionelle” til 3 kommunikationsformer: ordnes indhold, stemmens klang og kroppens sprog, hvilke skal være sammenhængende for tydlige kommunikation (H. Winther, 2012). Ved at sprogliggøre det kropslige i hendes begreb ”det professionsprofessionsprofessionelle” har Winther givet en metode til at se på og arbejde med professioners tavse viden - en sammenhæng imellem det personlige, det professionelle og det kropslige. ”Professionspersonlig ledelses kompetence er ikke bare noget, man har. Det er en konstant bevægende og også meget personlig kompetence, der kan udvikles, bevidstgøres og modnes. Den kan trænes-gennem hele livet (Ibid).  

I relation til at udvikle, bevidstgøre og modne de pædagogsstuderendes proffesionsprofessionelle ledelseskompetence (jf Winther) og herunder relationskompetence (jf. Klinge), har jeg brugt video til at lave et objektivt – scenisk (Winther 2012) – blik på kroppen i rum og relationer.

Med Holmboe og Hachmans (2017) begreber er videoen er brugt til at dokumentere afholdte aktiviteter: i første lektion skulle de studerende optage ”in media res” af deres lederskab af bevægelseslege og -aktiviteter (fokus var historiske lege), i anden lektion optog jeg en video af min undervisning af samme studerende via ”klasserumsoptagelser” (fokus dømmekraft). I 3. lektion i mit ”udviklingsprojekt” arbejdede jeg med kropslig forankring af Winthers begreber (jf. figur), og koblede i en analyse videooptagelserne til begreberne – først i en analyse af mit lederskab og relationskompetence i undervisning (undervisningslektion 2) og derefter deres analyse af de studrendes egne ”Lommefilm” (undervisningslektion 1).

Refleksion og analyse af brugen af videooptagelser:

HER SKAL JEG SKRIVE VIDERE PÅ MIN MIN ANALYSE/REFLEKSIONER AF VIDEOBRUG:

-          Positivt:

o   Multimodialiteter… ved at bruge videoen. Hackboe video er mere end bare video

o   Scenisk beskrivelse – indfange tavs viden

o   Stilladsering

-          Udfordringer

o   Videoteknologi (microteaching, at jeg klipper gode scenarier ud - forforståelse)

o   TID….

-          Overvejelser

o   didaktike kompetencer at finde de nedslag… social kontruktivistisk tilgang – fælles forståelse af kroppens betydning. – hvornår vælger jeg situationer ud og hvornår vælger jeg noget…

I forbindelse hermed har jeg struktureret en undervisningsgang på pædagoguddannelsens grundfaglighed, hvor jeg sætter fokus på ”Det professionspersonlige” igennem fokus på 1) Egenkontakt, 2) Kommunikationslæsning og Kontaktevne og 3) Lederskab over gruppe eller situation. (Winther 2012)

Eksempler fra mine videoer:

Samtykkeerklæringer jf. lovgivning om databeskyttelse (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=201319) - hvor der fra de studerende er givet samtykke til dels at bruge materialet i undervisningen, dels til min eksamen i digitale teknologier.
Her kan vi også perspektivere dette til det digitale dannelsesbegreb, ift. at jeg også udøver dømmekraft/dannelse i brugen af video.

:

Referencer:

·       Studieordningen (Januar 2019) Pædagoguddannelsen VIA file:///C:/Users/almi/Downloads/studieordning-paedagoguddannelsen-2019.pdf (Hentet d. 28.03.19)

·       Jensen, NE (2014) Pædagogen er kroppen i den pædagogiske relation I: Jensen, NE, Pædagogikbogen - Grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen, Kap. 10

·       Klinge, L. (2016) Lærens relationskompetence er en nødvendig og innovativ kompetence. I: Tidsskrift for Professionsstudier, Innovation og Uddannelse, Nr. 23.

·       Winther, H (2012) Det professionspersonlige - om kroppen som klangbund i professionel kommuikation. I: Winther, H (red) (2012) Kroppens sprog i  professionel praksis - om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. Billesø og Baltzer. (p. 74-87)